Ovenstående priser er pr. beboer der ønsker tilslutning til Internettet, det forudsættes at som tidligere nævnt at 30 % ( svarende til 130 beboere, det tal mener vi og bestyrelsen er realistisk ) tilslutter sig nettet til at starte med. Med fri trafik menes fri indenlands og udenlandstrafik. Prisen er væsentlig billigere end f.eks bredbånd fra Tele Danmark.
Idet der er indregnet service på Datanetværket kommer der ingen ekstraomkostninger i forbindelse med fejl på dette, da det er indeholdt i prisen.
FasCom A/S vil i samarbejde med bestyrelsen i Baldersbo løbende vurdere om Internet linien er af tilstrækkelig kapacitet. Såfremt det skønnes at der er behov for mere båndbredde, opgraderes linien uden ekstraomkostninger for Baldersbo.
Pc kortet er en option hvis beboerne ikke selv har et sådant i deres computer, det skal bemærkes at de fleste nyere computere leveres med det kort.
Når den 3 årige periode er udløbet og anlægget overdrages til Baldersbo, herefter vil det stå Baldersbo, frit for at definere en oprettelses og driftsudgift, da den reelle omkostning kun vil være service og linieleje.
Det vil være muligt at opsætte fælles beboer servere med fælles data og programmer, og på sigt kan man opsætte videoservere til eksempelvis fælles film eller såkaldt Video on demand.
Sikkerheden i nettet er optimal, og der opsættes fælles Firewall der sikrer mod ulovlig indtrængen udefra, samtidig er netværket sikret således at hver beboer faktisk har sit eget private netværk i nettet, således at det ikke vil være muligt, med mindre man selv giver tilladelse at se ”naboens ” data.
|