Med den stigende anvendelse af computere er der kommet et nyt begreb til inden for muskel- og senelidelser - Museskader. Museskader er i familie med den frosne skulder og tennis / golfalbuen.
Skaderne har det til fælles, at de opstår, når et led og de tilhørende sener udsættes for en monoton bevægelse. Musearmen belaster stort set kun de muskler, der ligger på armens overside, men strækker musklerne på underarmens underside, musklerne er fæstede i albuen og kommunikerer med overarmens ydermuskler "triceps".
Underarmens oversidemuskler trækker håndledet tilbage og overarmens ydermuskler strækker albuen.
Når en bevægelse - som f.eks. brugen af mus - både trækker håndledet opad og samtidig bøjer albuen, dvs. fører armen tilbage, opstår der en konflikt mellem musklernes naturlige bevægelsmønster. Ved akupunkturbehandlinger bestræber man sig på at harmonisere og regulere kroppens funktioner.Omkring alle led findes grupper af akupunkturpunkter, der benævnes barrierepunkter.
Disse er sluser, hvor energien skal igennem for at passere barrieren - dvs. ledet.
Ved langvarige, ensartede bevægelser blokeres energien i disse barrierepunkter, hvorved der fremkommer en smertereaktion.
Disse smertereaktioner kaldes alt efter placeringen for musearm, tennisalbue eller frossen skulder.
Ved akupunkturbehandling påvirker man barrierepunkterne og hjælper energien videre gennem ledet samt fjerner smerterne. Hvis påvirkningen - dvs. den ensartede bevægelse af armen - ikke ændres kommer smerten igen.
Det sker, når blokeringen af energien er stor nok.Den bedste måde at kompensere for en ensidig bevægelse er ved at styrke de modsatte muskler. I musearmens tilfælde er det underarmens muskler, der skal styrkes.
Det gør man bedst ved at knytte hånden og bøje den indad mod brystet. Gør dette ca. 12 gange for hver time du arbejder med musen.